Hvad er FSC mærket?

FSC mærket kan du finde på produkter af træ og papir. FSC er en international non-profit organisation, som mærker træ og papir. De sælger og producerer ingen varer. Kort fortalt, så kan du med god samvittighed købe produkter, der er FCS mærket.

Organisationen udmærker sig ved at have en universalt regelsæt. Uanset hvor du køber et FSC-mærket produkt, så kan du forvente, at de samme vilkår gælder. Det er fuldkommen unikt og en lettelse for os forbrugere, da det er så let at gennemskue. Du ved med andre ord hvad du får, når du køber et produkt med mærket.

FSC står helt nøjagtigt for Forest Stewardship Council og deres slogan er ”Forests For All Forever”.

De opererer i hele verden, lige fra Danmark, til Amerika og til Asien.

FSC og arbejdsvilkår

De arbejdende ii en FSC-skov er ordentligt uddannede og altid udstyret med det nødvendige sikkerhedsudstyr. De ansatte får ydermere en ordentligt løn og er oftest beskyttet af fagforeninger eller lignende.

FSC, plante og dyreliv

I en FSC-skov bliver dyr og planter beskyttet, ii overenstemmelse med internationale og etisk korrekte regler.

FSC og bæredygtighed

Når du køber produkter med FSC mærket, så køber du bæredygtige produkter. I en FSC-skov bliver der aldrig fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Internationalt anerkendt mærke med global opbakning

FSC er den absolut mest anerkendte træ-mærkningsordning. De er støttet af store og grønne organisationer, som WWF, BAT-kartellet, Verdens Skove og Greenpeace.

De her organisationer er forkæmpere for bæredygtighed, menneskerettigheder og lignende. Du kan støtte dem blot ved at købe produkter med deres mærker.

At købe FSC mærket produkter – eller i det mindste undgå at købe produkter uden mærket, det er noget af det absolut mest håndgribelige du kan gøre, for at gøre den her planet mere bæredygtig og fortsat holde den grøn til vores kommende generationer.

Leave your comment