(sponsoreret indhold)

Flere og flere danskere bliver bevidste om, at deres handlinger i hverdagen har stor betydning for miljøet. Der er mange små, gode vaner de fleste er vokset op med, som sparer miljøet for unødig belastning. For eksempel har de fleste haft en mor eller far, som har husket en på at slukke for lyset, når man går ud af et rum. Der er sikkert også nogle, som kan nikke genkendende til en formaning om at slukke for vandet, når man står og børster tænder, eller mens man vasker hår i badet. Heldigvis er dette hverken store eller besværlige tiltag, som er svære at overholde og udover at være miljøvenlige er de også venlige for pengepungen, så der er intet at tabe.

Selvom man forsøger at huske disse små vaner, er der en masse andre ting, man kan gøre for at være god ved miljøet.  For eksempel kan man tænke lidt over sine valg af fødevarer, når man skal mætte sig selv og sin familie. At skære ned på sit kødforbrug kan være en god start, hvis man har lyst til at værne lidt om planeten. Det er ikke en alt-eller-intet tankegang der skal gøre sig gældende, når man tænker på miljøet, for lidt har også ret. Man kan eksempelvis starte med at spise vegetarisk en gang om ugen. Der er masser af muligheder for at spise vegetarisk på en let og sund måde. Bælgfrugter er især gode, hvis man gerne vil blive mæt af ingredienser fra planteriget. Man kan hurtigt lave en grøntsagsfrikadelle baseret på linser eller en falafel baseret på kikærter. Sammen med enten kartofler, sovs og grøntsager eller i en pita med lidt frisk salat og hummus kan både børn og voksne blive glade og mætte uden de store anstrengelser.

Der er også alternativer at finde i planteriget, hvis man kunne tænke sig at prøve kræfter med et mælkeprodukt, som kommer fra andet end en ko. Man kan hurtigt lave en skøn drik af noget så simpelt og billigt som havregryn. Hvis man blender havregryn med vand og eventuelt et nip salt og en daddel til at søde en smule med, så har man en havredrik, som man kan hælde på sin müsli om morgenen. Der er en smule struktur i drikken, hvilket falder i nogens smag. Hvis du foretrækker en drik, som er fri for struktur, kan du presse væsken gennem et ostelærred eller et viskestykke. De overskydende havrerester kan du nemt tilsætte brød eller pandekage for at øge fiberindholdet lidt.

Den grønne tankegang, skal naturligvis også matche ens fyldige og frodige græsplæne. Hvis man i sin egen have tilmed kan dyrke grøntsager, frugt og bær, så kan man blive mæt på en meget klimavenlig måde og samtidigt spare penge i det lange løb.

(sponsoreret indhold)

Drivhus i haven og som tilbygning hitter stort

Det gamle ordsprog som siger, at man ikke skal kaste med sten, hvis man selv bor i glashus, er måske nok fornuftige ord at leve efter – men når det kommer til byggeri er der kun fordele ved at bo i glashuset!

De smukke og lette konstruktioner i glas findes i et væld af designs, uanset om det er et fritstående lysthus til gavn og glæde i haven, eller om du overvejer at bygge udestue eller glasbåret tilbygning til huset. De giver både bæredygtige fordele ved nemt at gro egne grøntsager og frugt, men så sandelig også energimæssige besparelser og ekstra kvadratmeter at leve på.

Der findes efterhånden utallige eksempler på at bygge drivhus rundt om hele huset, hvilket måske hovedsageligt er en løsning for de mest dedikerede grønne familier såvel som firmaer – ikke desto mindre giver det grobund for solid inspiration til mindre byggeprojekter.

Lad os derfor se nærmere på de fordele, du kan få ved at tænke i glas og grønne vækster, når du skal bygge tilbygning til huset eller vil udnytte din haves fulde potentiale med et lysthus med drivhusfunktioner.

De økonomiske fordele ved en glaskonstruktion af udestuen kommer først og fremmest af de materialer, du bruger. Termoglas af god kvalitet holder på varmen året rundt, og du får således en mindre varmeregning hen over året. Du undgår kolde ydervægge og de enorme udgifter til mursten og isolation, der er ved nybyggeri. Det er et faktum, at glaspartier ikke kræver samme mængde af vedligeholdelse som murværk: De skal blot pudses – ikke males, lappes, renses og beskyttes mod erodering og solblegning som mursten og træbeklædning.

Også indeklimaet forbedres væsentligt, når du i byggeriet fokuserer på glas og forbedring af vækstvilkårene for de grønne planter. Den direkte iltforbedring og rensning af luften kommer således fra planterne, mens du indirekte undgår forurening ved at byggematerialerne primært er af glas og træ, der ikke står og afgiver dunster fra imprægnering, lak etc. år efter år. Lider du eller familiemedlemmer af diverse allergier eller astmasygdomme, er dette altså en vigtig overvejelse i byggeriet.

Udover de skønne grøntsager og frugter, du nemt og billigt får mulighed for at dyrke, får du ydermere mulighed for at spare på vandet ved at indtænke et praktisk opsamlingssystem til regnvand i konstruktionen såvel som du har optimale forhold for at integrere solceller, du kan koble op til dit eget elforbrug, lokalt i glastilbygningen og i resten af boligen.

Der er således en uendelig mængde af fordele ved at tænke i glas, når du planlægger at bygge til huset såvel som lysthus i haven. Det kan kræve at du lægger en ekstra investering i energibesparende og langtidsholdbare løsninger såvel som termoglas af høj kvalitet, så hvis budgettet har brug for lidt ekstra for at gøre drømmen til virkelighed, bør du undersøge muligheden af at låne lidt ekstra. Det betaler sig selvsagt altid på den lange bane at tænke grønt – både økonomisk og for den fremtidige glæde ved dit helt eget “glashus”!

(sponsoreret indhold)

Har du søsat din drøm om at åbne egen butik, men er lidt i tvivl om, hvordan du skal indrette den i tråd med tidens trends? Så læs med her.

Hvad end du skal indrette en tøjbutik, et keramikværksted, en frisørsalon eller noget helt fjerde, så er der nogle klare boligtrends, der dominerer i øjeblikket – særligt hvis du går efter et feminint og skandinavisk udtryk. Start med at vælge 4-5 farver og eller materialer som du tager udgangspunkt i, og hold dig så gerne så vidt muligt til dem. Det sikrer en rød tråd og du undgår samtidig, at indretningen bliver for rodet og tilfældig.

Farven rosa er yderst populær for tiden, det samme er materialer som marmor, messing, træ og flet. Gå med fordel efter et marmorbord, et messing stativ og måske en stol eller gardiner og i rosa velour. Husk på det ikke er et hjem du indretter, men snarere en butik som skal give kunderne en unik oplevelse. Vær derfor ikke bange for at gå all in og overdrive stilen lidt. Dit sted skal jo gerne være et som kunderne husker, og som de bliver fascineret og inspireret af. Hold med fordel øvrige elementer i hvide neutrale nuancer og pift så op med store grønne planter for at give liv og natur.

Og selvom det måske lyder lidt kunstigt, så tænk også i “insta-venlighed”, ja der er efterhånden et reelt ord eller begreb. Jo bedre din butik tager sig ud på billeder, jo større er chancen for at billederne bliver delt på sociale medier, de fleste foretrækker jo selv sagt noget pænt og anderledes at kigge på.

Hvor end du køber dit interiør, så husk at gemme alle kvitteringer. Det skal nemlig bruges som bogføring af momsafregning i virksomhedens årsregnskab. Hav for øje at alt hvad der kan trækkes fra i virksomheden, skal trækkes fra, det giver dig et bedre slut resultat sådan rent regnskabsmæssigt. Er du ikke selv den store talknuser, så hyr med fordel en freelance bogholder til at hjælpe dig på vej, så du sikrer dig, at der er styr på sagerne.

(sponsoreret indhold)

Vores følelsesliv bliver i høj grad styret af hormoner og signalstoffer. Det ved eksempelvis mange kvinder, der oplever tristhed, vrede og irritation op til deres menstruation. Eller tænk på hvordan vi bliver lette og uovervindelige af følelsen af forelskelse, som i høj grad også er et resultat af et spil af hormoner og neurotransmitterstoffer. Derfor har tarmen, som nyere studier har vist, gigantisk betydning for vores humør, da den i sin funktion som vores “anden hjerne” har sit eget nervesystem samt producerer en lang række forskellige hormoner og udskiller en stor mængde signalstoffer.

Serotonin er et signalstof – også kaldet neurotransmitterstof, der bliver produceret i hjernen, i tyndtarmsceller, blodplader og i mastceller. I hjernen har serotonin funktion af at være transmitter mellem nerveceller – nærmere betegnet mellem nervecellernes afsender- og modtagersynapser. Receptorer på modtagersynapsens overflade registrerer neurotransmitterne, herunder serotonin, og disse sender signalet videre igennem nervecellen. Serotonin har således betydning for både dine følelser og motoriske færdigheder, herunder blandt andet søvn, hukommelse, appetit – og ikke mindst dit humør.

Det har længe været en kendt sag, at der er en stærk sammenhæng mellem kroppens niveau af signalstoffet serotonin og depression, hvor det siden 1960’erne har været en udbredt antagelse at serotonin-mangel kan føre til depression. Derfor bliver serotonin i folkemunde kaldt lykkehormonet. Dog er det (endnu) ikke klart, hvilken vej sammenhængen går; hvorvidt et lavt niveau af serotonin forårsager depression, eller om depression fører til lavt serotonin-niveau.

Ikke desto mindre er der beviser for sammenhængen mellem velbefindende, en generel glædesfølelse og kroppens serotoninmængde. Når transmissionen mellem en nervecelles afsendersynapse og den anden nervecelles modtagersynapse er afsluttet, bliver serotoninen og de andre neurotransmittere atter frigivet fra modtagersynapsens receptorer og via transportproteiner ført tilbage til afsendersynapsen. I denne proces, som kaldes genoptagelse, går omkring 10% af signalstofferne tabt.

Depression og angst behandles ofte med såkaldte SSRI-præparater, der refererer til medikamenternes biokemiske indvirkning på hjernen: SSRI er en forkortelse for Selective Serotonin Reuptake Inhibitor (selektiv serotonin genoptagelseshæmmer) – altså stoffer, der hæmmer genoptagelsen af serotonin, og således lader serotonin forblive og virke længere tid imellem synapserne.

Hjernens serotonin-niveau kan imidlertid også reguleres (forøges) ad naturlige veje, blandt andet ved sport og sex. Foruden den naturligt gode tilfredshedsfølelse bevægelse og eventuelt frisk luft kan give én, er der også (flere) biokemiske årsager til, at sport og bevægelse gør dig glad.

Dels øger den sportslige aktivitet frekvensen og mængden af serotonin, der produceres og frigives i hjernen. Regelmæssig motion øger til dels niveauet af tryptofan – en aminosyre, der indgår i biosyntesen af serotonin. Desuden er der også studier, der peger på at de rytmiske bevægelser har effekt på humøret. En rytme, der eksempelvis kan opstå ved løb og dans. Således har flere løbere muligvis også oplevet “runners high” – den pludselige, nærmest overvældende lykkefølelse, der kan opstå på løbeturen. En anden dejlig måde at sætte gang i produktionen af serotonin er ved at dyrke sex. Her udløses også store mængder serotonin – især hvis du når klimaks.