Små grønne tiltag

ANNONCE

Flere og flere danskere bliver bevidste om, at deres handlinger i hverdagen har stor betydning for miljøet. Der er mange små, gode vaner de fleste er vokset op med, som sparer miljøet for unødig belastning. For eksempel har de fleste haft en mor eller far, som har husket en på at slukke for lyset, når man går ud af et rum. Der er sikkert også nogle, som kan nikke genkendende til en formaning om at slukke for vandet, når man står og børster tænder, eller mens man vasker hår i badet. Heldigvis er dette hverken store eller besværlige tiltag, som er svære at overholde og udover at være miljøvenlige er de også venlige for pengepungen, så der er intet at tabe.

Selvom man forsøger at huske disse små vaner, er der en masse andre ting, man kan gøre for at være god ved miljøet.  For eksempel kan man tænke lidt over sine valg af fødevarer, når man skal mætte sig selv og sin familie. At skære ned på sit kødforbrug kan være en god start, hvis man har lyst til at værne lidt om planeten. Det er ikke en alt-eller-intet tankegang der skal gøre sig gældende, når man tænker på miljøet, for lidt har også ret. Man kan eksempelvis starte med at spise vegetarisk en gang om ugen. Der er masser af muligheder for at spise vegetarisk på en let og sund måde. Bælgfrugter er især gode, hvis man gerne vil blive mæt af ingredienser fra planteriget. Man kan hurtigt lave en grøntsagsfrikadelle baseret på linser eller en falafel baseret på kikærter. Sammen med enten kartofler, sovs og grøntsager eller i en pita med lidt frisk salat og hummus kan både børn og voksne blive glade og mætte uden de store anstrengelser.

Der er også alternativer at finde i planteriget, hvis man kunne tænke sig at prøve kræfter med et mælkeprodukt, som kommer fra andet end en ko. Man kan hurtigt lave en skøn drik af noget så simpelt og billigt som havregryn. Hvis man blender havregryn med vand og eventuelt et nip salt og en daddel til at søde en smule med, så har man en havredrik, som man kan hælde på sin müsli om morgenen. Der er en smule struktur i drikken, hvilket falder i nogens smag. Hvis du foretrækker en drik, som er fri for struktur, kan du presse væsken gennem et ostelærred eller et viskestykke. De overskydende havrerester kan du nemt tilsætte brød eller pandekage for at øge fiberindholdet lidt.

Den grønne tankegang, skal naturligvis også matche ens fyldige og frodige græsplæne. Hvis man i sin egen have tilmed kan dyrke grøntsager, frugt og bær, så kan man blive mæt på en meget klimavenlig måde og samtidigt spare penge i det lange løb.