Inspirerende smuttur til Europas oversete hovedstæder

ANNONCE

Foråret er endelig over os og det får det til at krible i kroppen af rastløshed og rejselyst! Det kan dog være svært at få tid i kalenderen til længere rejser – særligt hvis du har hus og have at se til. Der skal jo forspires og plantes ud i køkkenhaven, og du har sikkert også en del projekter i huset, du pludselig får øje på, fordi solen skinner ind på vinterstøvet…

Men du skal ikke snyde dig selv for en smuttur ud af huset for at få ny inspiration, for det behøver hverken koste en bondegård at finde en god og billig rejse i Europa eller at bo på et lækkert hotel! Og i forhold til at få tid, så kan vi alle nok finde en ledig weekend i kalenderen: Du behøver ikke rejse mere end 1-3 timer ned i Europa for at du får et kick af eventyr og nye horisonter – det tager faktisk længere tid at køre i tog fra Randers til København!

Her vil vi derfor gerne sætte lidt fokus på oversete kulturperler i Europa – hvor du tilmed kan nyde godt af elegant overnatning til en meget overkommelig pris.

Sofia – Bulgariens krondiamant

Hvis du hører “Bulgarien” og “ferie” i samme sætning tænker du sikkert straks på unges sprutfester ved Sunny Beach og mangel på kultur! Men det er en skam, for Bulgarien har siden sin opståen som nation tilbage i 600-tallet været en drivende kraft i Europas kulturelle udvikling. Bulgarien var fra denne tid og frem et mægtigt fyrste- og kongerige, som op i gennem middelalderen faktisk rådede over et næsten så stort område som det har nu – men landet har også mange gange været under vidt forskellige storrigers indflydelse: Lige fra de enorme Osmanniske og Byzantiske Riger til tyrkisk kolonialisering og kommunistisk statsmaskineri har præget Bulgariens kulturhistorie.

I den gamle og elegante hovedstad Sofia kan du altså både dykke ned i historiske vingesus og nyde at se fortidens mangfoldige kulturelle påvirkninger i byens tilbud og arkitektur: Her finder du majestætiske bygninger, som med nød og næppe har undsluppet verdenskrigenes bombardementer, og du ser de historiske spor konstant i bybilledet: Katolske kirkespir og moskeens minaret ligger fredeligt side om side med jødiske synagoger, mens de hyggelige, men slidte sporvogne vidner om østblokkens tid.

Sofia er desuden kendt for sine mange lækre, billige wellness og spatilbud, så book et hotel lidt uden for højsæsonen og du vil få enormt meget luksus for pengene!

Krakow – Polens kunstneriske hjerte

Krakow er Polens næststørste by, og byens rødder går helt tilbage til 1100-tallet, hvor centrale europæiske kunstnere fandt sæde i byen – og den kom da også allerede i 1978 på Unescos Verdensarvliste! Det forbavser nok de fleste, at Krakow har kunnet opbevare sin rige kulturelle identitet op gennem de forfærdelige hændelser under nazitidens holocaust og den kolde krig, men byens kunstneriske hjerte har med sin lange kulturhistorie vist sit værd. Den slap da også for de værste bombardementer under 2. verdenskrigs afslutning, så dette har højst sandsynligt været medvirkende til din helt særlige, charmerende “lille storby”-følelse, som man stadig får, når man besøger byens perler: De små og lækre madmarkeder såvel som de moderne kunstgallerier med fingeren på pulsen, eller når man slentrer langs floden Wisła og nyder byens karismatiske arkitektur fra renæssancetiden.

Vend blikket mod de mindre kendte storbyer i vores gamle Europa og få ny inspiration til hjemmelivet – det behøver ikke tage mere end en weekend!