Grønne fordele ved at bo “glashus”!

ANNONCE

Drivhus i haven og som tilbygning hitter stort

Det gamle ordsprog som siger, at man ikke skal kaste med sten, hvis man selv bor i glashus, er måske nok fornuftige ord at leve efter – men når det kommer til byggeri er der kun fordele ved at bo i glashuset!

De smukke og lette konstruktioner i glas findes i et væld af designs, uanset om det er et fritstående lysthus til gavn og glæde i haven, eller om du overvejer at bygge udestue eller glasbåret tilbygning til huset. De giver både bæredygtige fordele ved nemt at gro egne grøntsager og frugt, men så sandelig også energimæssige besparelser og ekstra kvadratmeter at leve på.

Der findes efterhånden utallige eksempler på at bygge drivhus rundt om hele huset, hvilket måske hovedsageligt er en løsning for de mest dedikerede grønne familier såvel som firmaer – ikke desto mindre giver det grobund for solid inspiration til mindre byggeprojekter.

Lad os derfor se nærmere på de fordele, du kan få ved at tænke i glas og grønne vækster, når du skal bygge tilbygning til huset eller vil udnytte din haves fulde potentiale med et lysthus med drivhusfunktioner.

De økonomiske fordele ved en glaskonstruktion af udestuen kommer først og fremmest af de materialer, du bruger. Termoglas af god kvalitet holder på varmen året rundt, og du får således en mindre varmeregning hen over året. Du undgår kolde ydervægge og de enorme udgifter til mursten og isolation, der er ved nybyggeri. Det er et faktum, at glaspartier ikke kræver samme mængde af vedligeholdelse som murværk: De skal blot pudses – ikke males, lappes, renses og beskyttes mod erodering og solblegning som mursten og træbeklædning.

Også indeklimaet forbedres væsentligt, når du i byggeriet fokuserer på glas og forbedring af vækstvilkårene for de grønne planter. Den direkte iltforbedring og rensning af luften kommer således fra planterne, mens du indirekte undgår forurening ved at byggematerialerne primært er af glas og træ, der ikke står og afgiver dunster fra imprægnering, lak etc. år efter år. Lider du eller familiemedlemmer af diverse allergier eller astmasygdomme, er dette altså en vigtig overvejelse i byggeriet.

Udover de skønne grøntsager og frugter, du nemt og billigt får mulighed for at dyrke, får du ydermere mulighed for at spare på vandet ved at indtænke et praktisk opsamlingssystem til regnvand i konstruktionen såvel som du har optimale forhold for at integrere solceller, du kan koble op til dit eget elforbrug, lokalt i glastilbygningen og i resten af boligen.

Der er således en uendelig mængde af fordele ved at tænke i glas, når du planlægger at bygge til huset såvel som lysthus i haven. Det kan kræve at du lægger en ekstra investering i energibesparende og langtidsholdbare løsninger såvel som termoglas af høj kvalitet, så hvis budgettet har brug for lidt ekstra for at gøre drømmen til virkelighed, bør du undersøge muligheden af at låne lidt ekstra. Det betaler sig selvsagt altid på den lange bane at tænke grønt – både økonomisk og for den fremtidige glæde ved dit helt eget “glashus”!