Overvej en ny varmepumpe til dit hjem 

Vil du gerne spare penge på varmeregningen derhjemme? Så kan du overveje en varmepumpe til dit hjem. Hvis du i forvejen fyrer op for oliefyret eller tænder din radiator fra stikkontakten, så kan du spare op mod halvdelen af dine varmeudgifter. Så læs videre og bliv meget klogere på, hvad alle de forskellige slags varmepumper kan gøre for dig.  

Hvis din varmeregning langt overstiger din fantasi, så kan det være du skal til at skifte oliefyret ud. Det samme gælder for udgifter til elektricitet, hvis du tænder for el-radiatoren, hver gang du skal have varme på.  

Varmepumpe er ordet, du skal huske på, næste gang du modtager en regning. Du kan spare masser af penge, hvis du installerer en varmepumpe i dit hjem – helt op til 50%. Det er desuden en mere miljørigtig løsning, så udover at redde din privatøkonomi, redder du også planeten en lille smule.  

Sådan fungerer en varmepumpe 

Der findes forskellige slags varmepumper, men princippet er altid det samme. De suger varmen og energien ud af elementer som jord og luft udenfor og omdanner det til varme, som bliver pumpet rundt i dit hus. Det kræver ikke så meget energi, som man skulle tro, og det er let og enkelt at have med at gøre. 

Du har sikkert hørt om jordvarme. Det er en teknik, hvor energien i jorden lagres og omdannes til varmen inden for. Det kræver lidt gravearbejde, men du skal se det som en langtidsinvestering, der kan tjene sig hjem igen over en årrække. For der er mange penge at spare uanset.  

Hvis du har behov for en mindre installation, kan du investere i en luft-til-vand varmepumpe, der giver dig samme resultat men både fylder og larmer mindre. Den pumper varmen direkte ned i rørene, så varmen fordeles rundt omkring i huset ligesom fjernvarme. 

Der findes også en løsning, der holder hele året. Hvis du installerer en luft-til-luft varmepumpe i dit hjem, så kan du faktisk også bruge den om sommeren, når du skal køles af. Luften går nemlig begge veje, og derfor er der mange sommerhusejere, som investerer i sådan en, så de kan køle deres sommerhus ned i sommervarmen. 

Kan du holde på varmen?  

Hvis du har svært ved at holde på varmen om vinteren, og din splinternye varmepumpe ikke helt kan følge med, kan du også overveje at isolere væggene bedre. Hulmursisolering er en måde at isolere mellemrummet mellem væggene på, så der er luft imellem udenfor og indenfor. Det holder på varmen meget bedre end andre typer af isolering, og hvis væggene er tynde og kolde, kan det være en god løsning til dig. 

Med hulmursisolerede vægge behøver du ikke skrue helt op for din varmepumpe om vinteren. Hvis du får hulmursisolering i dit hjem, kan du således spare endnu flere penge på varmeregningen, og du vil opleve, hvordan du lige pludselig får råd til meget mere. Samtidig er det naturens helt egen måde at varme på, så det er også langt bedre for klimaet i sidste ende, når du ikke behøver at fyre varme af, som du gjorde før.