ANNONCE
Vores følelsesliv bliver i høj grad styret af hormoner og signalstoffer. Det ved eksempelvis mange kvinder, der oplever tristhed, vrede og irritation op til deres menstruation. Eller tænk på hvordan vi bliver lette og uovervindelige af følelsen af forelskelse, som i høj grad også er et resultat af et spil af hormoner og neurotransmitterstoffer. Derfor har tarmen, som nyere studier har vist, gigantisk betydning for vores humør, da den i sin funktion som vores “anden hjerne” har sit eget nervesystem samt producerer en lang række forskellige hormoner og udskiller en stor mængde signalstoffer.
Serotonin er et signalstof – også kaldet neurotransmitterstof, der bliver produceret i hjernen, i tyndtarmsceller, blodplader og i mastceller. I hjernen har serotonin funktion af at være transmitter mellem nerveceller – nærmere betegnet mellem nervecellernes afsender- og modtagersynapser. Receptorer på modtagersynapsens overflade registrerer neurotransmitterne, herunder serotonin, og disse sender signalet videre igennem nervecellen. Serotonin har således betydning for både dine følelser og motoriske færdigheder, herunder blandt andet søvn, hukommelse, appetit – og ikke mindst dit humør.
Det har længe været en kendt sag, at der er en stærk sammenhæng mellem kroppens niveau af signalstoffet serotonin og depression, hvor det siden 1960’erne har været en udbredt antagelse at serotonin-mangel kan føre til depression. Derfor bliver serotonin i folkemunde kaldt lykkehormonet. Dog er det (endnu) ikke klart, hvilken vej sammenhængen går; hvorvidt et lavt niveau af serotonin forårsager depression, eller om depression fører til lavt serotonin-niveau.
Ikke desto mindre er der beviser for sammenhængen mellem velbefindende, en generel glædesfølelse og kroppens serotoninmængde. Når transmissionen mellem en nervecelles afsendersynapse og den anden nervecelles modtagersynapse er afsluttet, bliver serotoninen og de andre neurotransmittere atter frigivet fra modtagersynapsens receptorer og via transportproteiner ført tilbage til afsendersynapsen. I denne proces, som kaldes genoptagelse, går omkring 10% af signalstofferne tabt.
Depression og angst behandles ofte med såkaldte SSRI-præparater, der refererer til medikamenternes biokemiske indvirkning på hjernen: SSRI er en forkortelse for Selective Serotonin Reuptake Inhibitor (selektiv serotonin genoptagelseshæmmer) – altså stoffer, der hæmmer genoptagelsen af serotonin, og således lader serotonin forblive og virke længere tid imellem synapserne.
Hjernens serotonin-niveau kan imidlertid også reguleres (forøges) ad naturlige veje, blandt andet ved sport og sex. Foruden den naturligt gode tilfredshedsfølelse bevægelse og eventuelt frisk luft kan give én, er der også (flere) biokemiske årsager til, at sport og bevægelse gør dig glad.
Dels øger den sportslige aktivitet frekvensen og mængden af serotonin, der produceres og frigives i hjernen. Regelmæssig motion øger til dels niveauet af tryptofan – en aminosyre, der indgår i biosyntesen af serotonin. Desuden er der også studier, der peger på at de rytmiske bevægelser har effekt på humøret. En rytme, der eksempelvis kan opstå ved løb og dans. Således har flere løbere muligvis også oplevet “runners high” – den pludselige, nærmest overvældende lykkefølelse, der kan opstå på løbeturen. En anden dejlig måde at sætte gang i produktionen af serotonin er ved at dyrke sex. Her udløses også store mængder serotonin – især hvis du når klimaks.